🔑 Sådan bruger du Santander i din markedsføring 👉
Undgå fejl i markedsføring 👉 Undgå at bryde regler 1. Der er klare regler for markedsføring af finansiering
Hvis man nævner rente, månedlig ydelse eller “0 kr.” / “gratis” / rabatter
👉 Så SKAL der være en prisoplysning (pligttekst) med.
2. Prisoplysningen skal være korrekt og komplet
Et korrekt eksempel skal indeholde bl.a. månedlig ydelse, løbetid, debitorrente (fast/variabel), ÅOP, samlede omkostninger og samlet tilbagebetaling
👉 Pointen: Det er ikke nok at skrive “fra 995 kr./md.” – det skal være dokumenteret og komplet.
3. Det skal være tydeligt og synligt
Må ikke gemmes nederst – Må ikke kræve scroll eller klik – Skal stå tæt på budskabet – Skal være læsbart
👉 Ellers er det ikke lovligt
4. “Gratis” eller “0%” kræver også dokumentation
Selv hvis noget er: rentefrit og uden gebyr
👉 så skal der stadig være en korrekt prisoplysning
5. Eksempler skal være realistiske (repræsentative)
Man må ikke: pynte på tallene, bruge urealistiske udbetalinger eller få det til at se billigere ud
👉 Markedsføringen skal afspejle virkeligheden
6. Forhandleren har selv ansvaret
Selvom det er Santander-produkter, så er du i tvivl, så forhør dig altid hos din Santander kontaktperson.
👉 Forhandleren er altid ansvarlig for egen markedsføring
Pligttekst skal indeholde – billån/finansiering
Bilens kontantpris inkl. levering | Samlede kreditbeløb | Månedlig ydelse | Løbetid | Fast/variabel debitorrente | ÅOP | Samlede kreditomkostninger | Samlede tilbagebetaling | Etableringsomkostninger samt månedligt kontogebyr er medtaget i alle beregninger | Forudsat betaling via betalingsservice | Fortrydelsesret 14 dage | Finansiering via Santander Consumer Bank.
Pligttekst skal indeholde – privatleasing
Privatleasing via Santander | Leasingperiode | km årligt | Førstegangsbetaling | Månedlig ydelse | Samlet betaling i perioden | Alle priser er inkl. service og leveringsomkostninger | Priserne er ekskl. vinterdæk, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift | Betaling sker via betalingsservice | Tilbuddet gælder så længe lager haves.
⚠️ Husk advarslen ved markedsføring af finansiering
Når du markedsfører lån eller finansiering, kan der være krav om, at materialet indeholder advarslen:
Advarsel! Det koster penge at låne penge.
Kravet gælder ikke kun traditionelle annoncer, men kan også være relevant i eksempelvis e-mails, kampagner, på hjemmesider, sociale medier og andet markedsføringsmateriale.
Det er derfor vigtigt at vurdere, om materialet indeholder finansiering eller kreditoplysninger, som udløser krav om advarslen og øvrige lovpligtige oplysninger.
🚦 Quick Check før udsendelse
Inden du sender en kampagne, en nyhedsmail eller andet markedsføringsmateriale med finansiering, kan du med fordel tage et hurtigt tjek:
✅ Indeholder materialet lån eller finansiering?
✅ Er advarslen "Advarsel! Det koster penge at låne penge" med?
✅ Er eventuelle kreditoplysninger korrekte og opdaterede?
✅ Undgår du formuleringer om forbedret økonomi?
✅ Undgår du formuleringer om hurtig eller nem kredit?
✅ Er CTA'en neutral?
✅ Er billeder og grafik neutrale?
✅ Er materialet godkendt af Compliance ved behov?
💡 Er du i tvivl, anbefaler vi, at du tager fat i din Key Account Manager eller Compliance, inden materialet publiceres. |