Værd at vide om Santander Privatleasing
Vælger du at privatlease en bil gennem Santander Consumer Bank er processen: 1. Valg af bil: Du vælger den ønskede bil inklusive antal årlige kilometer og eventuelt ekstraudstyr hos en bilforhandler, som har et samarbejde med Santander Consumer Bank. 2. Kreditgodkendelse: Du afgiver nogle få oplysninger til den valgte bilforhandler, som derefter vil oprette en sag hos Santander Consumer Bank. Du vil efterfølgende modtage et link, hvor du afgiver samtykke til, at Santander Consumer Bank må indhente dine skatteoplysninger hos SKAT, så du kan blive kreditgodkendt. 3. Kontrakt: Du modtager en kontrakt fra Santander Consumer Bank, som du skal underskrive. 4. Udlevering af bil: Du betaler din førstegangsydelse til den valgte bilforhandler og vil efterfølgende få din nye bil udleveret hos bilforhandleren. 5. Aflevering af bil: Ved udløb af Privatleasingkontrakten afleverer du bilen rengjort på det aftalte afleveringssted, hvor kilometerstand aflæses og bilen gennemgås for skader udover almindelig slitage. Økonomi Du betaler en førstegangsydelse hos den valgte bilforhandler. Det er en startomkostning, som du ikke får tilbagebetalt igen. Du betaler en fast månedlig ydelse, der dækker finansiering, afskrivning, service på autoriseret bilværksted i henhold til den valgte bils forskrifter og eventuelle reparationer (dog ikke selvforskyldte). Forsikring, miljøafgift og vinterdæk er ikke en del af privatleasingkontrakten. Ved aflevering gennemgås bilen af en uvildig tredjepart. Du betaler derefter for eventuelle ekstra kilometer i forhold til aftalen samt eventuelle skader ud over almindelig slitage. Rettigheder og pligter Du står som bruger af bilen, og alle fra din husstand (med gyldigt kørekort) må benytte bilen. Men bilen må ikke lejes ud til en tredjepart. Du skal passe på bilen og sørge for, at den kommer til service jævnfør bilens serviceintervaller (prisen for service er inkluderet i den månedlige betaling). Når du bestiller service, skal du blot informere det autoriserede værksted om, at det er en privatleasingbil fra Santander - herefter kører alt automatisk. Du kan bestille godkendt ekstraudstyr til bilen, og det følger som udgangspunkt bilen. Hvis du efter udlevering af bilen monterer ekstraudstyr, som du vil beholde , så skal bilen leveres tilbage i original stand. Hvis dit kørselsbehov ændrer sig, kan din bilforhandler mod betaling af et mindre gebyr hjælpe dig med at få ændret din Privatleasingkontrakt. Efter 11 måneder kan du opsige aftalen med en måneds varsel. Du kan altid spørge din bilforhandler, om du kan købe bilen ved udløb af aftalen. |